Et noget forsinket referat fra Styregruppemøde den 28.01.2017. Der er tilføjet aftaler i forbindelse med træneraftaler.
Deltagere: Pia/træner, Laila/træner, Birgit/Chili, Jesper/Bella, Pia/Gismo og mig selv.
Trænersituationen: Efter eget ønske bevilges Kirsten/Astrid orlov på ubestemt tid. Vi håber at se hende retur som træner 😊
Der er enighed om at der tilstræbes at der er træning for 3 hold: Baby/Hvalpemotivation, Let lydighed m.m. : og Rally/parkour. Der bliver endvidere fælles træning og aktiviteter udenfor træningspladsen.
Baby/hvalpe : træner Louise Andersen ( Tak Louise) med føl Pia og Joan.
Let Lydighed m.m.: træner Laila Pedersen.
Rally/Parkour : træner Pia Flensborg.
Joan ønsker at udtræde af Styregruppen. Forhåbentlig har et andet medlem lyst til at prøve kræfter med opgaven 😁
På nuværende tidspunkt aftales følgende opgavefordeling:
Formand: Pia/træner.
Kasserer: Jesper/Bella og Pia/Gismo.
Hjemmesiden: Pia/Gismo.
Kontakt til DBSK: Pia/Gismo.
Referent til Styregruppemøder: Birgit/Chili.
Praktiske opgaver: Alle.
Joan sørger for dokument til at Jesper får adgang til bankkonto.
Vi ser frem til en forrygende sæson Forår 2017.
Ref: Joan