Hvordan motiverer vi hundene bedst?

Hunde er egoister. De arbejder ikke for os, fordi de vil gøre os glade eller tilfredse. De arbejder kun for os fordi de kan se en fordel i det for dem selv. De kan få noget ud af det, de kan opnå noget de gerne vil.

De 2 primære årsager til, at hunden vil arbejde for os:
1) For at optjene en belønning
2) For at undgå straf.

Eksempel 1.
En hundeføre holder en godbid i en lukket hånd og fører den ned mod gulvet. Hunden vil i starten prøve at slikke på hånden, puffe til hånden, skrabe med poten på hånden. Til sidst vil den lægge sig for at bore snuden ind under hånden, og vupti hunden har lært en dækøvelse. Hunden vil hurtigt lære at forstå, at det betaler sig at lægge sig for at opnå belønningen.

Eksempel 2.
En hundeføre tager fat i hundens nakkeskind og presser den ned i dæk samtidig med at han fører hånden ned mod gulvet. Hunden vil efterhånden finde ud af, at en hånd i nakkeskindet betyder ”Læg dig”. Til sidst vil hunden lægge sig bare førerens hånd nærmer sig nakkeskindet. Her har hunden også lært en dækøvelse, men kun for at undgå at noget ubehageligt vil ske.

Man skal ikke være særlig meget hundepsykolog for at tænke sig, hvilken af de 2 metoder hunden selv ville foretrække.

Hunden i eksempel 1 vil med den positive træningsmetode med glæde samarbejde med sin fører, den har lært, at ved at prøve sig frem udløser det noget godt og rart. Dens selvtillid styrkes og den får lyst til at gøre ting på eget initiativ.

Hunden i eksempel 2 lærer ikke at tage initiativ til at forsøge sig med forskellige ting. Den kues og mister selvtillid og mister lysten til at være sammen med sin fører. Den lærer, at hvis den prøver noget på eget initiativ sker der i værste fald det, at den bliver straffet eller oplever noget ubehageligt, i bedste fald sker der ingenting.

Belønning
Vi kan bruge både mad og legetøj som belønning. Mad/godbidder skal være små og bløde, noget som hunden nemt kan sluge og ikke skal bruge for lang tid på at tygge. Det kan f.eks. være skinketern, ost, en rest fra oksestegen fra dagen før, mini-frolic der er brækket i små stykker, kylling mv. Brug ikke hundes almindelig mad. Det bliver hurtigt for kedeligt. Når vi forlanger hunden skal arbejde, skal der også være en anden og mere spændende belønning i vente.

Vi kan også bruge legetøj. Legetøj gør ofte det, at det får hunden gejlet op, hvor mad ofte lægger en dæmper på hunden. Det er vigtigt at huske at holde legen ved lige fra hundene er hvalpe. Hundene synes ikke pr. automatik, at det er sjovt at lege med os, men små hvalpe er som regel med på den værste. Så leg med hvalpen og hold legen ved lige. Det kan være bold, trækketov eller andet. Brug noget legetøj som hunden ikke har adgang til i det daglige, men som kun bruges til træning.

Slip hæmningerne når du leger med hunden. Det skal være så vildt, at naboen kommer ud for at se, hvad der sker. Jo vildere du er, jo sjovere synes hunden at du er, og det er jo det, det hele kommer an på. Du skal være den sjoveste person i verden at være sammen med. Hundetræning skal være sjovt.

Hvad gør Berneren forskellig fra andre racer?
Hvorfor gider den kun få gentagelser?

Berneren er fra naturen en meget selvstændig hunderace.
Den blev i sin tid sendt alene ned til byen med mælk og gik alene tilbage igen. Den lå i bjergene og passede på gårdens dyr. Det ligger stadig i vore tids bernere, at de er en selvstændig arbejdende race og de synes nødvendigvis ikke, at det er det sjoveste i verden at arbejde for os. Hvorimod de samarbejdende racer som f.eks. border collier og retrievere finder det naturligt at arbejde for sin fører. Stiller vi for store krav til vores bernere, står de ofte af, så gider de ikke. Laver vi for mange gentagelser, så gider de heller ikke. Derfor skal vi være opmærksomme på, at det kræver en større motivations faktor at få vores bernere til at udføre forskellige øvelser end f.eks. en border collie. Det er vores opgave ikke at gå for hurtigt frem og det er vores opgave at motivere hundene.

Kommandoer, hvornår sætter vi kommando på?
Hundene lærer primært i billeder og kropssprog. De kender ikke vores verbale kommandoer, de ved f.eks. ikke hvad ”plads” betyder. Derfor er det vigtigt ikke at sætte kommando på før, hundene ved hjælp af vores kropstegn har lært at sætte sig i plads. Ellers bliver plads hurtigt en hel kæde af forkerte ting. Hundene ser et billede af, at vi står lodret op med samlede ben og armene ind til kroppen, og det fortæller dem efterhånden, at det betyder at man skal sætte sig i plads. Hvis vi f.eks. ligger i sofaen og siger plads, så vil selv den dygtigste hund ikke vide hvad den skulle. Billedet er forkert. Så vær’ meget bevidste om jeres kropssprog, og husk at hundene ikke kender nogen kommandoer på forhånd. Vi har det nok ofte som mennesker sådan, at vi gerne menneskeliggøre vores hunde og tro at de ved hvad vi siger.

Forslag til øvelser:
Kontakt øvelser er det første vi træner med vores hunde. Det er basis for alle andre øvelser. Hvis vi ikke har kontakt med vores hunde, kan vi ikke træne dem. Beløn når hunden kigger dig i øjnene.

Finde korrekt plads position og komme lige på plads.

Lineføring.
Gå baglæns, få kontakt og vend rundt, så hunden kommer på din venstre side. Gå ikke længere i starten end at du har kontakten med hunden.

Kursisternes ønsker til øvelser:
Hvordan får man hunden til at stå og blive stående?
Stands ”i et skridt” samtidig med at du afgiver en stå kommando. Hundene har lært, at standser vi med samlede ben, så skal de sætte sig ned. Standser vi i et skridt animerer vi ikke hunden med vores kropsprog til at sætte sig.

Lær hunden at koncentrere sig trods tabte godbidder i græsset.
Igen er kontakten alfa og omega. Sæt f.eks. hunden i sit og læg godbidder rundt om. Hunden skal holde kontakten med dig, selvom der ligger godbidder i græsset. Det er en form for udvidet ja/nej øvelse.

Hvordan undgår vi at hunden trækker, når vi går tur?
Hunden trækker fordi den gerne vil hurtigt fremad til noget spændende. Den skal lære, at det ikke nytter noget at trække, det kommer man ikke hurtigere fremad. Så snart hunden begynder at trække stopper du op og venter. På et tidspunkt vil hunden kigge på dig og komme tilbage til dig, fordi den synes det er mærkeligt, at du bare står der. Så snart linen bliver slap, fortsætter du med at gå. Når hunden trækker igen stopper du igen op. Du kan også begynde at gå baglæns, når hunden trækker, når den så kommer imod dig går du fremad igen. Så lærer vi hunden, at den kommer kun frem til det den vil, hvis linen er slap. Det er meget hurtigt at lære hunden ikke at trække, hvis du er konsekvent og gør en indsats på hver gåtur. Det nytter altså ikke noget at du accepterer den trækker f.eks. på morgenturen fordi du har travlt og så ikke på eftermiddagsturen. På den måde lærer hunden ingeting. Hvorfor må man trække om morgen og ikke om eftermiddagen? Det behøver ikke tage længere end en uges tid at lære hunden ikke at trække, blot du er konsekvent.

Held og lykke med træningen.